sejlersæson 2014

Renovering af S/Y Lille a

Lille a klar til renovering

Lidt før jul, kom båden ind i hallen hvor den skal renoveres. Hans havde skåret den gamle rådne ræling af og pillet stævnen af.

Nu skal vi bare have julen og nytåraften overstået, så vi engang i Januar 2015 kan komme igang med resten.

SE MERE UNDER RENOVERING 2015

Lille a på land

Lille a på vej til hallen, hvor den skal renoveres

Fredag d. 14/11-2014 tog Lars, Fie ( min lille hund ) og jeg op til S/Y Lille a, for at rigge mast m.m. af. Da vi kom til Nykøbing Mors, lå hun pænt i fortøjningerne, til trods for at der blæste meget kraftigt. Vi havde købt mad undervejs, så vi gik straks igang med at kokkererer. Maden blev nydt. Danmark skulle spille fodbold, og vi ville gerne se kampen, så tv'ets søgeprogtram blev sat igang...der gik 1 minut, så blev kanalen fundet og vi kunne se kampen.

Lidt trætte, gik vi i seng, efter Fie var blevet luftet.

Lørdag morgen inden kl 8 var vi allerede igang med at rigge sejllene ned. Vi startede med rullesejlet, som blev pakket ned. Storsejlet ville vi prøve noget nyt med !! Vi lod sejlet falde ned i Zip-packen, og fik slæderne der løb inde i masten hægtet af. Så kunne sejlet ligge i Zip-packen, og hele bommen, med sejl og det hele pille ned og stuves væk. En ny måde at gøre det på, som kun tager ca 20 min. Let gjort...juhuuuu.

Vi fik et lille tip af Hans Kokholm til at få masten ned, og det gik efter planen, selvom der blæste voldsomt. Vi gik så igang med at pille, søgelænder, radar, vindmølle, sprayhood, kaleche og meget mere ned.

Båden skulle køres over til en hal, hvor der skal laves ny ræling, søgelænder, styrtbøjle, moterrums dæksel, stævn, slibning, maling og meget meget mere.

Da der blev mørkt var vi færdige med det hele, så båden bare skulle hæves og køres væk.

Hans sagde at han ville sørge for det, så vi kunne bare køre hjem og overlade det til ham. Han ville også vaske bunden, og evt. fjerne ruer m.m. Samt få masten over til mastreskuret.

Vi takkede og køret hjemad.

Rart at vide at alt gik godt. OG TUSINDE TAK TIL DIG LARS CoolCoolCoolCool

 

Torben Hansen og min lille hund Fie

Efterår 2014

Efter en god sommer, med alt for lidt sejlads, besluttede jeg mig for at få lavet en ny ræling på S/Y Lille a. Jeg fik en aftale med Hans K, og besluttede at sejle båden til Nykøbing Mors.

Vi ville sejle torsadg d. 6 November

Min kammerat Torben H, og jeg blev enige om at sejle derop i et stræk, med et par overnatninger under vejs. Jeg kontaktede nogle havne og spurgte om priser ? Der var nogle havne, der under ingen omstændigheder ville give rabat, såsom Grenå Havn, til gengæld ville både Øster Hurup, Mou i limfjorden lade mig ligge gratis, om så jeg skulle ligge der i en uge. Ja, de små steder behøver ikke flå sejlere uden for sæsonen. Der skal jo hverken bruges vans eller strøm, bare et sted at fortøje.

Torsdag morgen d 6/11 tog vi ned til Årøsund, og fik pakket båden. Frisk vand på, og dieseltanker blev fyldt op ( lidt dyrt i havnen), men gad ikke bruge et par timer på at hente diesel i Haderslev i dunke. Vi skulle jo også se efter at komme N på. Vi sejlede ud kl 10 og måtte konstaterer at vinden ikke ville hjælpe os, så sejlene blev nede. Motor fik lov at gøre alt arbejdet.

Vi sejlede op igennem Lillebælt, og igennem de to broer. Stadig var der blikstille vand og vi forsatte for motor. Torben junne lide at styre og jeg sørgede for smurte madder, med både sylte m/rødbeder og sennep. Varm kaffe, og spegepølse blev også nydt i kulden. ( ca. 5 grader ) !! Båden sejlede lidt for langsom, da der både var modstrøm, og sikkert sat en masse ruer, og muslinger på bunden af båden. S/Y Lille a har lagt stille i næsten et par måneder.

Vi kom nord for vejle fjordens indsejling og med Æbelø på styrbords side, da der blev mørk. Ja, der bliver hurtig mørkt, på den tid af året. Kl. var ikke engang 17 !!!!

Radar, blev sat til, for at hjælpe med at advarer hvis vi skulle møde noget på vores rute. Vi holdt selvfølgelig udkik, men ikke let at se noget. Kunne dog se bøjerne og lys inde på land. Jeg fik lavet aftensmad, i det stadige vindstille vejr. Det er noget nemmere end i bølger. Så kotteletter, med brasede kartofler. Vi sejlede forbi Endelave, og NØ mod Tunø. Vi ankom til Tunø kl 22:30. Fik luftet Fie ( min lille hund ), og var godt trætte, så vi fik hurtigt fundet sengetøjet frem. Torben ville ligge i Cockpittet, under kalechen, vi havde slået op. Jeg blev nedeunder, hvor oliefyret har givet en god varme.

Vi besluttede at komme tidlig afsted så kl 5 var det ud af køjen !!! Tidlig, men vi skulle jo helst nå Mou i limfjorden. Der blæste nu 8 -10 m/sek men desværre fra NØ og det var den vej vi skulle...øv øv..men så måtte motor arbejde for at bringe os fremad. Morgen mad blev lavet, og denne gang lidt mere bøvlet, men madderne smagte godt. Vi nød, at der trods blæst, ingen regn var kommet. Vi sejlede mellem Djursland og Hjelm, og der fik vi sat sejl op...juhuuuu...vinden, kom så vi lige kunne holde kursen mod Grenå. Bølgerne var efterhånden ret store ca. 1 1/2 til 2 meter. Så der skulle styres rigtig, når vi sejlede så hårdt til vinden. Motor fik lov at hjælpe lidt til, så vi sejlede godt 5 knob. Jeg ville gerne sejle lidt hurtigere men bølgerne stoppede det ønske !! Vi besluttede os at sejle ind til Grenå, for at tanke diesel, og få luftet Fie. Det tog en times tid, og så var vi klar igen. Vi troede at vi var de eneste der vil ud i blæsevejret, men et ægtepar i en Bavaria båd, sejlede ud 10 min. før os. Det er lidt sjovt, når vi næsten er de eneste der er i havnen, så vi satte sejl inde i havnen, så vi ikke skulle sætte den ude i bølgerne. Der begynde at blæse lidt mere, så nu var vinden desværre kommet op på mellem 13 og 17 m/sek. Vi kom hurtigt fremad, og fik rundet næsen og kurs blev lagt imod indsejlingen til Limfjorden. Vinden tiltog, og lidt før solnedgang besluttede jeg mig for at tage sejl ned, så jeg ikke skulle bøvle med det i sejlrenden ind mod Hals. Nu var der ca. 3 m bølger, og båden var lidt bøvlet at styre, da vi brugte kompasset, og Kortplotteren, der var lidt langsom til at reagerer. Torben fik sin sag for, og på et tidspunkt, havde han vendt 180 grader. Så vi tog lige en runde ;-) Jeg fik lov at styre resten af vejen, da jeg kendte båden, og var vant til den bevægelser. Vi ankom ved 20 tiden til den lange indsejling. Nu vippede båden, og skumsprøjt fløj om ørerne på os. Sigtbarheden var ikke så god, og masser af forskellige fyr og lys. Jeg fik dog hurtig styr på de forskellige lys.

Pludeslig var der et skib der tudede og vi blev lidt forvirret for kunne ikke se det !!!! Vi sejlede stille og roligt fremad, og han tudede igen. Pludselig tændte han en KÆMPE projektør lige i hovedet på os...jeg blev fuldstændig blændet, men kunne dog regne ud hvor han var henne ? Jeg drejede til styrbord, og han strøg forbi på vores bagbord siden...jeg fik orienteret mig, da han slukkede hans projektør, og han lå stille på tværs af sejlrenden !!! Torben og jeg kiggede på hinanden og blev enige om at det var da et mærkelig sted at ligge på tværs---lige i sejlrenden !!! Vi koncentrerede os om den videre sejlads, og kunne høre alle de andre skibe tude, af skibet der lå på tværs. Nå, alt gik jo godt, men jeg var lidt rystet over at jeg ikke så ham, og om det evt. var min skyld at han lå på tværs i sejlrenden ? Her bagefter er jeg sikker på at jeg ikke havde skylden, da "billederne" af sitautionen nu er blevet bearbejdet. Vi har sejlet rigtig, og vi har set på vores trackrute efter vi er kommet i havn i Mou. Og vi har sejlet efter reglerne.

I selve Limfjorden, fik vi kontakt med Christian, der havde fået hans far til at kører ham op til os i Mou havn. Han havde dog hørt forkert, så de havnede i HOU nord for Hals !!!!! De kunne dog køre til Hals og sejle over til Egense og så kører over til den lille havn i Mou.

Christian skulle med igennem Limfjorden. Vi fik lavet aftensmad, og derefter en tur ud med Fie. Hunden havde klaret turen fin, men trængte til at få tisset. Så blev der slukket lys, så vi kunne sove efter en hård dag, med blæst og bølger.

Lørdag, gik det stille og rolig ind mod Aalborg for sejl, og Christian fik lov at styre. Det gik fint, og vi nød morgen kaffen, en lille dram, og morgenmaden. Vi kom lynhurtig igennem broerne, der åbnede da vi ankom. Sejlede forbi det sted hvor min bror Benny bor, og der kom der regn, for første gang på hele turen...tror dog ikke det er Benny's skyld ;-)

Vi ringede til Sallingsund broen, og spurget om hvornår vi kunne få åbnet broen ? Det kunne vi indtil solnedgang ! Det kunne vi ikke nå, så besluttede for at sejle ind til Nibe havn. Sejlrenden er kun 15 m bred, og 1/2 m ved siden af renden !!! Alle stagerne i renden var fjernet, så det var med tungen lige i munden og så følge godt med de to røde lys overens. Det gik fint, og vi fik fortøjet i en næsten forladt havn. Fie blev luftet af Torben og Christian, men jeg lavede aftensmad. Vi hyggede os og fik sludret om hvor hyggeligt det er at sejle om efteråret. Fik et par øl. Så til køjs.

Søndag var det op tidligt, ( kl. 6 ), for vi ville hurtig til Nykøbing Mors. Vi sejlede afsted efter en hurtig gang kaffe. Ud af sejlrenden, og så mod Vest. Broen gik op da vi kom, så vi kom hurtig til Løgstør, hvor jeg ville tanke 20 l diesel, og få hentet noget ketchup. Tanken på havnen i Løgstør, var nedlagt ??? Så det blev til en lang gåtur hen til en OK tank, og tanke i en dunk. Heldigvis var der stadig en vogn, vi kunne låne på havnen.

Vi fik middagsmad og så ellers afsted på den sidste del af turen. Vinden var ok, så storsejl blev sat og for første gang sejlede vi over 6 knob. I solskin. Vi hyggede med et par øl, og glædede os over at turen var gået fint, uden vi havde frosset, på noget tidspunkt :-)

Vi ankom kl 15 til Nykøbing Mors. Fik fortøjret, og luftet Fie. Vi gik over til Hans Kokholm's båd og Hans kiggede også forbi til en sludder.

Vi fik pakket båden ned og så køret vi i Christians bil Hjem.

 

Uge 30 sommerferien

Anton ved grill

Anton og hans fætter Jesper skulle med på denne en uges sejladsferie, som det kan blive til i år.

Vi fik pakket båden og gennemgik sikkerhedsforanstaltningerne og reglerne om bord på S/Y Lille a.  Jesper syntes de var simple og gode. Reglerne er også nemme : Kaptajnen bestemmer alt og han er rimelig ;-)

Vi sejlede til Barsøe og lagde os for anker. Vi afprøvede gummibådens nye EL motor...det gik rigtig godt og var noget nemmere end at slæbe både benzintank og påhængsmotor ned i båden.

Batteri har masser af kraft, til at vi kan sejle stærkt og LYDLØS...lidt sjovt. Anton svømmede sammen med Jesper indtil det blev mørkt. Jeg luftede Fie inde på Ø'en.

Dagen efter satte jeg sejl og fik hevet anker op...uden at starte motor...ville ikke vække ungerne...det gik fint i 7 m/sek fra Ø og vi kom sikkert og roligt ind i Alssund...vinden forsvandt og motor skulle startes, men den blev lidt varm, så jeg tjekkede lige olie og vand. Vandet var lige lavt nok, så fik hældt lidt på...et spændbånd på slangerne til varmeblæserne, dryppede lidt. De blev spændt og resten af turen var der ingen problemer.

Vi badede under Alsbroen, og fik Fie luftet.

Vi tog en tur op og fik handlet i Sønderborg. Sejlede derefter ud og lå for anker ved slottet. Derfra sejlede vi i gummibåd ind til stranden og badede resten af dagen.

Aftensmaden blev lavet og vi fik koteletter og kartofler. Chips og sodavand blev nydt i solnedgangen, mens jeg fortalte lidt om Dybøl mølle.

Dagen efter gik turen først til Okseøerne hvor vi badede igen. Jeg fik renset båden under vandlinien. Senere sejlede vi til Flensburg, hvor vi mødte besætningen på en FTLF båd, med navnet Barolo. Jeg kendte dem alle, da vi tit har været til træf i Ebeltoft med dem.

Vi gik en tur op i byen og fik handlet...ungerne handlede mens jeg holdt øje med Fie uden for butikken. Vi hyggede os med Barolo folken og deres knægt, Heine, Jesper og Anton blev rigtig gode venner. Anton og Heino kendte hinanden fra tidligere.

Dagen efter gik det tilbage til Okseøerne og igen blev bade tøjet fundet frem. Varmen var lige i overkanten, men dejligt med en sommer med varme.

Om eftermiddagen sejlede vi til Langballingau og fik en rigtig god plads. selvom havnen næsten var for overfyldt :-) Den stod på grillmad fra "grillbar", og tre store sodavand...ungerne gik derefter rundt og mødte andre unge. Jeg holdt mig til Fie, der jo skal luftes.

Om morgenen fik jeg vægget ungerne, der ville bade..jeg fik 2 luftmadrasser pumpet op og der var rigtig sjovt at vælte hinanden i vandet. Vi fik et par timer til at gå med vandplasken ;-)

Om eftermiddagen, var der så varmt at vi ville ud på vandet...vi sejlede i 5 sek/m og valgte at sejle til Høruphav, på Als. Det gik rigtig fint og vi fik en god plads. Vi besluttede os for at Grille...fik handlet mørbrad, pølser mm. Anton og Jesper stod for at grille...godt de knægte kan lide mad...de var gode til at grillle. Så gik vi tur på havnen og de fik bagefter for første gang lov til at SPILLE PC spil---det var de godt tilfredse med...

Dagen efter sejlede vi til Als sund, hvor vi lagde os for anker og endnu engag stod den på solbadning og rigtig badning. Marie,Hans og Heino fra Barolo kom igen og lagde sig for anker ved siden af os...Drengene brugte gummibåd og havde det sjovt med badningen. Vi sejlede om eftermiddagen mod  Dyvig for næsten ingen vind, men kunne da sejle 2,3 knop ved butterfly sejlads----vi sejlede igennem en grød af vandmænd, og Jesper havde aldrig set noget lignende :-) Vi ankom til Dyvig og denne gang igen for anker ved siden f Barolo...jeg sejlede derover, mens Heino var på vores båd...drengene besluttede sig for at sejle over til en Hoppepude der lå ivandet ove ved hotellet...der hyggede de sig et par timer. Vi fik Rom og Cola på Borolo...jeg fik en rundvisning i deres Bavaria 39 fod's båd. Rigtig fin båd. De fortalte om deres tur til Caribien og jeg fortalte om mit forsøg til Scotland og Londen, der gik "kage" i.

Det var rigtig hyggelig at nyde hinandes selskab, men jeg måtte sejle hjem i gummibåden, inden jeg blev for beruset...spritsejlads er jo ikke lovlig ;-) Selvom det kun var 25 meter mellem bådene !!

Dagen efter gik det hjemad mod Aarøsund i modvind, så efter at havde krydset i 2 timer gad vi ikke mere...nu ville vi hjem efter en god uges ferie i S/Y Lille a...Jesper Anton og jeg havde haft en pragtfuld tur i strålende solskin hele ugen.

Vi fik fortøjet båden og pakket bilen...Vi fik kun sejlet omkring 100 sømil, men rigtig rart kun at sejle uden absolut at have tusinde havne og mål, man skal nå...vi har sgu holdt bade ferie i båden denne gang...juhuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu

30/31 maj 2014

Vi ankom torsdag aften of fik det meste slæbt ned i båden. Fik sat sprayhood op og gjord klar til sejlads. Vi gik i seng og sov rigtig godt.

Fredag morgen, vækkede Fie mig...den skulle luftes så det ud til...Så en lang tur rundt på havnen i Årøsund. Jeg fik kaffe og hentede mine nye cykler, som jeg havde købt af Niels. De var blevet set efter og smurt. Så nu var de klar. De fylder en hel del i stik køjen, men de er rare at have med. Jeg fik vækket Anton, og vi sejlede fra Årøsund kl ca 12. Der var 4 -6 sek/m fra W, så vi satte storsejlet og genua. Vi sejlede mellem 3,5 0g 5 knob. Fint nok i det gode vejr. Efter et par timer med højt musik ombord, lavede vi noget mad. Solen var rigtig fin og jeg sat i bar overkrop og fik lidt sol. Vinden tog til og drejede lidt, så genua blev rullet ind. Vi sejlede nu over 5 knob, på vej ind mod Faldsled på Fyn. Efter 4 timer, ankom vi til Faldsled. For første gang skulle vi prøve zip.packen...juhuuuu det gik fantastisk, guf guf, hvor er det nemt, til trods for at vinden var på 10 -13 sek/m da vi tog sejlet ned. Juhuuuu.

Vi kom ind i havnen og fandt en plads med grøn skilt...total sidevind, men det gik fint med at komme ind. Vi smuttede ud for at lufte Fie, og få betalt havneleje. Jeg fik spurgt om Connie og Henning var i havnen, men desværre var de ude at sejle. Vi gik ned i ishytten og fik en isvaffel. Da ringede TLF og det var Henning, der sagde at de ville komme hjem Lørdag middag, hvis vi blev i Faldsled. Vi aftalt at vi blev her, da det nu blæste 12 sek/m hele tiden.

Vi fik lavet forskelligt aftensmad, Anton fik Chille gryde og jeg flæskesteg med brasede kartofler. Fie fik hundemad. Alle var tilfredse. Fie og jeg gik en tur og så det berømte "kongelige priviligeret gæstgiveri" Faldsled kro. Vi havde spist, så det bliver ikke denne gang, vi skal spise der. ( spare sikkert også lidt penge der) ;-)

Vi havde sat den nye kaleche op og nøde at kunne sidde ud i cockpittet og nyde aftensolen gå ned, selv om det blæste meget. Sengen blev fundet.

Lørdag fik Fie vækket mig kl 6...så var der lufte tid...tidligt når man holder ferie..

Men tilbage til båden og sove lidt videre...til kl 9...første gang siden jul har jeg sovet længere end til kl 7. Henning bankede på og jeg blev inviteret til kaffe og en lille dram...Det var hyggelig at se deres X-yatch. Vi sludrede et par timer, og blev enige om at grille kl 17.

Aftenen blev rigtig hyggeligt, og vi grillede pølser og bacon stykker. Salat m.m. til og der kom andre sejlere forbi og sludrede med os. Vi fik også lidt til halsen, og kl var over midnat inden vi gik til køjs.

 

S/Y Lille a er næsten klar til ferie.

Anton og jeg gik straks igang med at kigge på den nye lazy-jack-zip-pack. som Ib havde lavet.

Den så rigtig fin ud og jeg glæder mig til ar få det prøvet på havet. Juhuuuu, jeg har nu både fået ny sprayhood. kaleche, zip-pack og de nye windbreakers.

Anton og jeg gik igang med at slibe træ kanten på ruffet, samt resten af træet, der trængte til at blive frisket op. Vi fik lavet det hele og fik givet det teak olie. Skydelågen kunne ikke slibes ordentlig ned ! Så jeg besluttede mig for at male den istedet- Måske ikke det jeg havde ønsket, men sådan bliver det ! Efter det var malet, så det egentlig godt nok ud Cool

Det røde på ruffet, så forfærdentlig ud, og jeg blev nød til at overmale det med en rød farve, som ikke 100 % er magen til fribordet, men det var nu engang det maling jeg kunne få.

Båden bliver malet igen, når jeg finder den farve, som jeg kan lide. Vi fik lave noget lys. Og gas installationen blev testet. Motor blev tjekket for olie og vand. Alt var fint.

Nu er båden klar, til at vi sejler til FTLF træf i Øer, ved Ebeltoft. Vi tager afsted fredag d, 30/5.

Bededagstræf FTLF bededagene i Dyvig 16/17/18 maj

Fest i klubhuset

Birgit og jeg kom til Årøsund lørdag og skulle lige sættte instrumenter op og have pakket båden, så vi kunne komme til FTLF træf i Sdr.Jyllands kredsen. Vi var klar til at sejle ved 14:15 tiden i høj solskin. Juhuuuu. Motor fik lov at sejle hele turen til Dyvig på Als. Birgit fik lavet nogle madder, og kaffe, så vi nød turen.

Vi ankom ved 17:45 tiden og fik en god plads. Jeg havde øl, vand, og grillkul med, men Leif havde allerede tændt grillen op. Vi fik grillet, nogle gode Pepper steaks. Salat og persille kartofler. Mums ;-)

Vi hyggede med FTLF sange og fik talt om planerne for sejladserne i den kommende tid. Altid rart at få gode historier og sjove sejlads anedoter.

Lørdag, kom der et par både mere, så alt i alt kom der 11 FTLF både og alle var glade for det gode vejr. Vi skulle gå en lille tur...den blev ikke lille, da vi gik helt til Mjels og tilbage igen. Godt vi havde en øl med på turen Cool

Om eftermiddagen havde Birgit taget en lækker kage med, så vi mødtes med alle de andre sejlere. Kaffe, kage og et par øl blev nydt i det dejlige solskin.

Grillen skulle tændes igen, og det stod jeg for !!!! For første gang i hele mit liv, kunne jeg ikke få gang i kullene ? Vi prøvede alt, men det ville ikke !!! Til sidst kom havnemesteren, og fik hældt noget "væske" på og så kom der gang i grilkullene. Vi fik en hel lakseside på grillen, og den skulle have ca. 25 min. Længere end jeg havde regnet med. Alle fik lidt af laksen, som forret. Derefter havde alle deltagerne, selv deres grill mad med.

Der blev sunget FTLF sange igen, og hygget med sejler historier igen.

Jeg havde taget nogle " spørgsmål" med, som alle skulle svare på. Det var bla. om sejlads, ftlf, og andre ting man oplever som langturssejler. Det var meget morsomt, og gav en masse debat, for ikke alle var enige Usikker Men svarene var undersøgt på forhånd, så jeg var hård og uretfærdig, og drillede alle lidt. Det var rigtig sjovt.

Vi fik lidt til ganen, og snakken gik igen og var rigtig sjovt.

Søndag, var der afsejling, og vi fik sagt på gensyn til alle. Og håber de kommer til næste år igen.

klargøring af Lille a _ APRIL/MAJ 2014

Efter en mild vinter, var det dejligt at komme ned i en dejlig tør båd. Der var intet der var gået i stykker, og jeg gik rundt og nød at der bare skulle vaske gulv og vægge. Håndvask og toilettet fik også en tur. Skabe og skuffer blev der ryddet op i. Jeg fik lavet en liste over hvad jeg skal have lavet, og hvad jeg kunne ønske mig til båden i 2014.

Jeg vil have ny sprayhood, og en ny kaleche, en  ny zip-pack lazy jack sytstem, så storsejlet, kan pakkes hurtig ned. Nye windbreakers vil jeg også gerne have.

Ib fra Aabenraa, laver det hele og det skal være færdig, så jeg kan sejle til Ftlf træf i Øer.

Glæder mig til det er færdig.

Der ud over får jeg nye fender, samt kurve til. Har jeg længe ønsket mig, da det er træls at fenderne flyder eller fylder for meget.

Toilet holdingtanken, får ny "lænsepumpe", så den kan blive tømt, hvis jeg bruger den. Kan jo være nødvendig engang imellem  Cool Heller's i kbh har fået fat i en fleksibel vandslange, der ikke fylder noget, så den vil jeg have.

Så skal instrumenterne under sprayhood, sættes bedre op.

Inden for skiftes bøtter, opvaskebørst m.m. ud.

Redningsudstyret er blevet tjekket, og der købes ny flydeline til redningskrans. Redningsflåden er flyttet hen over bådeplatformen.

Jeg har lavet helt nyt storskødesystem, så der ingen reb, er i cockpit længere. Det gør at jeg kan sejle for sejl, med kalechen slået op. Godt hvis det regner og man er tvunget til at skal hjem. Glæder mig til at afprøve det, selvom andre giver udtryk for at de ikke bryder sig om at sejle med sejl, hvis de står "indenfor" !!!! Måske jeg heller ikke vil, men det skal prøves.

Jeg har købt et brugt manuel ankerspil, som skal monteres, men jeg ved ikke 100 % endnu, hvilken løsning jeg skal vælge, hvad angår, hul i dækket med ankerbrønd, eller en anden stuve mulighed oven på dækket ???? Jeg finder sikkert en god løsning.

Gummibåd og motor dertil er afprøvet og virker fint.

Jeg har skiftet dieseltanken til en lidt større, så nu kan jeg have 92 liter. Dyrt når den engang skal fyldes helt ;-) Men nu er den da ikke utæt, så håber diesellugten forsvinder med tiden. Hele bunden under gulvbrædderne inde i båden bliver vaske ned, og malet.

Det var vist det hele, så er det bare at komme igang.

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.11 | 11:03

Ja, det var en fin tur, og dejligt med nye bekendtskaber

...
01.11 | 20:48

Hej Torben.
Det er dejlig lige at få turen genopfrisket. Ja det var en god tur og et godt stykke arbejde der var lagt i at planlægge og forberede det hele. Tak

...
01.11 | 17:03

Ja, det var en hyggelig tur - og godt at lære så mange nye sejlere at kende

...
01.11 | 16:04

Hej Torben og Birgit rigtigt underholdende at læse jeres beretning - og se billederne - vi gennemlever turen igen på den måde.
Mvh Toni og Peter " Tjap"

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE