Ftlf træf...

Nyder turen fra Aabenraa mod Ebeltoft

Se flere billeder af turen under Fotoalbum

Ja, så var der tid til det årlige træf i FTLF, og vi skulle selvfølgelig derop. Lars, min søn Anton og jeg skulle afsted. Vi fik lavet nogle småting, inden vi sejlede fra Aabenraa. Vinden var god og sejlene blev sat. Kursen blev sat og vi sejlede mod Aarøsund, lars styrede og jeg nød solen på dækket.
Vi kom til Aarøsund, i stegende hede og desværre forsvandt vinden, så vi måtte starte motor. Det gik stille og roligt, og vi fik følgeskab af legesyg marsvin, der kredsede omkring båden i næsten en halv time. Vi filmede dem og fik taget nogle billeder. Desværre gik billederen i vasken. Vi nærmede os nu indsejlingen til lillebælt, og vinden kom tilbage, så sejlene blev sat og vi kunne sejle med 2-3 knop det sidste stykke til Middelfart gl. havn.
Vi ankom til middelfart og fik fortøjet. Lars havde taget hornfisk med, så de blev stegt, og vi fik nye kartofler med smør til. Fisk er altid godt.

Hornfisk...mums

Dagen efter sejlede vi tidlig afsted, for vi ville ind til Tunø. " min tropeø", jeg havde aldrig været der før, trods jeg har sejlet i det farvand mange gange. Vind var der ikke for meget af, så motoren måtte arbejde lidt. Hen på dagen kom der lidt vind, og sejlene blev sat...selvstyren bragt os forbi Endelave , og kursen blev lagt til Tunø. Vi ankom tidlig på dagen, og nød havnen og mødte en masse træskibssejlere der havde været på træf. Hyggeligt. Vi mødte også en anden langturssejler der også skulle til FTLF træf. Vi overnattede på Tunø.
Dagen efter sejlede vi igen for motor, da vinden var helt væk. Vi fik målt dieselforbruget ( ca 1 1/2 liter i timen med 5 knop ). Vi spiste og drak en masse kaffe, og nærmede os Ebeltoft. Nød solen og glædede os til at møde alle de andre langturssejlere.
Vi ankom til Ebeltoft fredag eftermiddag, og blev vel modtaget af allle de andre langturssejlere fra det sønderjydske ( Ole og hans kone, Marianne og Svend og en masse andre ), fik et hæfte om Aabenraa sejlklub og havn af Marianne, sikke en dejlig velkomst. Vi bød på øl, og den nød vi i solen.
Vi gik over på pladsen, og fik betalt havneleje, og meldte os til sekeritatet. De bød os velkommen. Jeg mødte en hel masse bekendte, bl.a. Anny og Henning, fra Hejlsminde, som havde deres plejebørn med, det var Anton glad for, så havde han nogle at lege med.
Lars og jeg blev budt på øl, og en lille bid brød, så vi hyggede rigtig i det gode vejr. Bagefter mødte jeg min ven fra Skive, der også bød på øl. Mens vi nød øllene, fik vi en god sludder. Pludselig dukkede tv2 vejret op og sagde at vi skulle filmes til tv2 vejret ! Vi sagde ok, og fik overtalt ungerne til at hoppe i vandet, mens de blev filmet. Det var koldt i vandet, men hvad gør unger ikke for at komme i tv. Udsendelsen blev optaget og vi kom alle med i vejrudsigten. Lidt sjovt.
Vi kom i bad, og så startede den store grill-aften i FTLF. Vi hyggede os og fortalte hinanden om vores ture, ude i den store verden. Altid spændende at høre om langturssejlads, og oplevelser.

Træf i ftlf

Festen trak ud og det blev sent inden vi kom til køjs. Vi sov længe og startede med rundstykker og kaffe. Fik købt et par cykler af Svend. Så Anton og jeg kørte rundt og så lidt af Ebeltoft. Lars smuttede ind og så fregatten Jylland, et pragtfuld stort skib.
Vi fik dagen til at gå med at møde venner og bekendte. Der var også lavet et lille marked med forskellige ting og sager, som kunne købes billigt. Alt sammen noget som langturssejlerne have til salg, det meste noget der have været jorden rundt. Jeg fik købt nogle bøger, og noget til rullesystemet.
Anton og Anny`s drenge legede og hyggede sig. Lars og jeg fik os en lille lur.
Om aftenen var der stor galle middag og underholdning. Der var gang i den, for det var 25 års jubilæum, i FTLF. Der blev danset og sunget til den lyse morgen.
Dagen efter var der genneralforsamling, hvor der blev valgt nye ind i bestyrelsen.
Vi besluttede os for at sejle hjemad, med ophold på Endelave. Turen gik fint i dejlig vejr, vi ankom til Endelave sidst på dagen. Der mødte vi igen Anny og henning, og drengene. Vi fik tilbudt pølser fra grill, fra et par andre sejlere der havde dem i overskud. Pænt gjort af dem, for vi var sultne.
Dagen efter kunne vi ikke starte, da batterier var flade. Vi fik ladet op, og startet. Vi sejlede til Fænø, hvor Lars igen lavede mad, mens vi lå for anker.
Så stod vi tidlig op om morgenen og sejlede mod Aabenraa. Det blæste volsomt, og regnen piskede ned i perioder. Men båden pløjede afsted med 5-7 knop, og vi nød at der var fart på. Vi filmede vejret og bølgerne. ( kan ses under Video, her på siden ).
Vi ankom sikkert til Aabenraaa, og blev enige om at turen havde været pragtfuld.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.11 | 11:03

Ja, det var en fin tur, og dejligt med nye bekendtskaber

...
01.11 | 20:48

Hej Torben.
Det er dejlig lige at få turen genopfrisket. Ja det var en god tur og et godt stykke arbejde der var lagt i at planlægge og forberede det hele. Tak

...
01.11 | 17:03

Ja, det var en hyggelig tur - og godt at lære så mange nye sejlere at kende

...
01.11 | 16:04

Hej Torben og Birgit rigtigt underholdende at læse jeres beretning - og se billederne - vi gennemlever turen igen på den måde.
Mvh Toni og Peter " Tjap"

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE