 |
 |
|
 |
 |
Tysklandstur september 2016
Nyder en dejlig øl, på stranden i Heiligenhaven Tyskland
Turen skal læses fra neden på siden og opad.
Lille a, ved Dyvig
16/9-16 Lørdag Fie blev luftet, og morgenmaden bestod igen af bla blødkogt æg, kaffe og rundstykker med ost. Jeg sejlede ud for sejl, og det gik lidt langsomt, men nød solen, og det gode vejr. Efter vi havde rundet
pynten og gik N på, så kom vinden fra NØ og desværre var det den vej vi skulle...så gik igang med at krydse, men efter 3-4 timers sejlads, begyndte bølgerne at blive for store og var lige imod, og igen hoppede og dansede
båden, så det var svært at holde sig fast. Jeg havde livliner på, og Fie var bundet godt fast. Efter endnu en time, hvor jeg syntes, at jeg ikke rigtig kom fremad, besluttede jeg mig for, at sejle de sidste 1 1/2 time for motor. Så
sejl ned og motor igang..selvom jeg normalt kan sejle 5,5 knob, for motor ved 2400 omd. Ja, så kom jeg kun fremad med ca 2-3 knob ! Så jeg satte selvstyre til, og tog den tid, det tager, at komme hjem, med en kop halvtom kaffe. Årøsund
blev nået ved 15 tiden, og inde i havnen, var der solrigt og stille vejr. Så jeg gik igang med at forbedre nogle ting på båden, og fik pakket alt brugt tøj m.m. sammen. Blev der til dagen efter hvor, jeg kørte hjem ved
14 tiden. Det har været en dejlig efterårstur, som føltes som en sommer tur pga. varmen og solen der bagte ned hele ugen.
Sønderborg havn, ved restauranterne
Spiler sejladsen...juhuuuu hvor jeg elsker det
15/9-16 fredag. Så skulle Fie luftes, og jeg sejlede i gummibåden ind til en lille badebro. Derfra skulle vi op igennem en indkørsel, men fie kunne ikke holde sig så den sked lige midt i indkørslen, og da jeg så
ville samle op, ja, så var der ikke flere poser i poseholderen !! Hva, gør man så? Ja, tilbage til gummibåden og ud til Lille a, og hente poser og så i gummibåd igen, og ind for at samle hundelorten op. Ja, man skal rydde
op efter sig. Vi fik morgenmad, med blødkogt æg og så eller afsted, for vi havde modvind, igennem Fjorden. Så der blev krydset, i ca 3 timer, og derefter gik det fint ind mod sønderborg. Vi lå inde ved alle restauranterne
og gik rundt og så slottet, og en tur op i byen. Fik et par øl forskellige steder i gågaden og fik handlet kotteletter til aftensmaden. Jeg sejlede videre ved 16 tiden og at sejle på Als fjord er altid hyggeligt, så tog
den med ro, da der ikke var så meget vind. Fik rundet kompasafmærkiningen N for fjorden, og så blev spiler sat igen...super sejlads op mod Dyvig, hvor vi igen lå for anker. Denne gang hoppede jeg i vandet, da der stadig var 26 grader,
og jeg trængte til det. Svømmede lidt rundt, men tror ikke Fie, brød sig så meget om det, da den pev lidt. Aftensmaden blev nydt og denne gang var det igen Kaptajn Morgan, til nat drink.
Månen er på vej ned ved Broager Land
Min lille hund Fie
15/9-16 Torsdag. Jeg sejlede til Egernsund, hvor jeg ventede på at broen, skulle lukke mig ind. Jeg ville besøge Erik Hyldager, som er en af mine FTLF venner. Jeg kom i god tid, og gik en tur op i byen, og fik set lidt af Gråsten
slot. Erik kom ved 15:30 tiden og fik fik et par øl, og talte om alt muligt. Han hjalp med, at få min SSB radio til at virke, så nu kan jeg høre vejrmeldinger m.m. Juhuuu. Jeg fik også en lille rundvisning i Erik's båd,
som bare er flot og fin. Efter ca. 3 timer skulle Erik hjem, og have pakket, da hans datter skulle giftes, dagen efter. Tillykke med det. Jeg sejlede ud af havnen igen, og lagde for anker ud for Broager land. Et dejligt stille og roligt sted,
selvom der nu blæste 7-10 m/sek. Jeg lå helt stille, og nød en øl, denne gang.
Broen ved Egernsund, hvor jeg skal igennem, for at komme til Gråsten.
14/9-16 onsdag I dag, skulle jeg betale for havnepladsen, og denne gang, fik jeg det til 14 Euro. Det er egentligt billigt i forhold til Danmark. Det var incl gratis bad. El har jeg ikke brug for, da solceller og motor laver rigeligt med strøm.
Jeg fik badet og gik endnu en tur op i byen, da den er så hyggelig. Fie nød at der var masser af andre hunde, den kunne hilse på. Ved middagstid, sejlede vi ud af slien, og ud mod havet, og lige ved fyret, kunne jeg se, at vind
og strøm mødes, så det ville give store bølger ( har prøvet det før ), så motor fik fuld gas, og så ud i bølgerne, hvor båden kom fra 6 knob's fart og ned på 2,5, og så bankede der
ellers pæle i 3.4 minutter -- så var det over og sejlede blev sat, og det gik N på op mod Flensburg fjord, hvor jeg skulle sejle stik Vest. Vinden var fin, men da jeg drejede mod vest var vinden kun ca, 4 m/sek, så jeg besluttede at
sejle med spiler - ikke så tit, jeg gør det, men vejret og vindretningen var til det. Alt gik fint, med at få spiler sat, og jeg nyder denne form for sejlads. Stille og roligt frem med ca. 3,6 knob, og så nyde solen og en enkelt øl.
Nusse min lille hund, og ellers nyde det at være ude at sejle. Skøn tur. Jeg kom til Langballiggau, hvor jeg kom ind på en plads lige til bagbord efter indsejlingen, så efter 14 forsøg ( igennem de sidste 10 år )
lykkedes det at få en plads lige hvor jeg gerne ville ligge. Der var 6 andre danske både, og vi kom hurtig i snak med hinanden. Jeg gik en rigtig lang tur på næsten 3 timer og endnu engang overrasket over at der var 28 grader varmt
i september måned. Juhuuuu. Aftensmaden blev nydt og jeg fik en sludder med et par der havde deres båd til salg. Super flot båd, men de kunne ikke sælge den, da de ikke ville sætte prisen for meget ned. Jeg sat resten af
aftenen og nød solnedgangen, sammen med en Kaptajn Morgan.
Kappel, med rundfart skibene i forgrunden. jeg ligger inde til venstre, ved det høje hus.
Skibet, der fortalte om skydeøvelsen
13/9-16 tirsdag. Jeg ville sejle til Kiel idag, men en venlig sejler, fortalte, at der var skydeøvelse mellem Kiel og Heiligenhaven, så jeg skulle holde mig N for alle de gule bøjer, og det ville være en omvej, på
ca 4-6 sømil. Jeg besluttede derfor, at sejle til Kappel, der ligger i Slien. Efter jeg havde nydt turen ud af sejlrenden, og fik sat sejl, kunne jeg se, at jeg kunne sejle butterfly sejlads, og hvis ikke vinden vendte, kunne jeg komme uden om
de gule bøjer. Efter 20 min sejlads, kom et stort skib og råbte mig an, og fortalte, at der var skydeøvelse, og jeg skulle være uden for de gule bøjer. Så det sejleren havde fortalt var sandt. Jeg kunne holde kursen,
men overså en gul bøje, som var lidt Nordligere, end jeg havde på mit søkort, så det varede ikke længe før skibet var der igen, og denne gang var kaptajnen, meget bestemt, og sagde at jeg skulle Nord om bøjerne,
ellers faldt der bøde. Ok, så jeg droppede butterflysejladsen, og sejlede ud til den oversete bøje. Derfra kunne jeg igen sejle butterfly sejlads, hele vejen til Sliemunde, hvor fjorden startede mod kappel. Turen tog ca 8 timer, så
det var en rigtig god sejlads. Jeg fik fortøjet inde ved "Danskerbroen", lige før broen i Kappel. Der lå 6 andre dansker, så vi fik nogle hygge snakke. Jeg drønede op i byen og fik mig et par øl, på et værtshus,
der for 3 år siden, gav gratis øl ( da jeg havde fødselsdag ), men denne gang, måtte jeg selv betale ;-) Kappel, er en dejlig by, at gå rundt i, da der er nyt og gammelt at se på. Jeg sad sent på aftenen i cockpittet
og nød min rom.
De sjove tyske strand/stole/hytter
12/9-16 mandag Stod op efter at havde sovet længe, og ville have betale havnepenge, men kom i tanke om at jeg kun havde Danske kroner? Men mon ikke havenmeister, kunne tage imod VISA? Men nej, det kunne han ikke, og han modtog kun
Euro, og ikke danske kr. Så jeg måtte finde en penge automat, men det var der ikke i hele byen, men havnemeister, foreslog, jeg kunne tage bussen til Burg, som lå 5 km væk, og der hæve nogle Euro. Jeg fortalte, at jeg ikke havde
Euro til at betal busbillet med! Så jeg gik over på en restaurant, og fik jeg vekslet, nogle danske kroner til euro. Jeg fik betalt, de 11,5 euro, som en overnatning kostede. Jeg gik rundt i den lille hyggelig havn og så bla. en anden
båd maget til min. den var dog ikke så pæn. Jeg besluttede mig for at sejle over til Heiligenhaven, på fastlandssiden i Tyskland. Turen tog ca et par timer, kun for genua, og jeg sejlede ind i den lange sejlrende for sejl, og helt ind
i selve lystbådehavnen, stadig for sejl, da stilheden og roen, var skøn denne morgen. Heligenhaven, er et rent feriested, med ca 1500 både og hytter, hoteller, restauranter, butikker, og barer, isboder, strandstole, og alt muligt
andet, så er man til solferie kan det varmt anbefales. De har bygget en kæmpe bådebro i beton, der strækker sig 3-400 m ud i havet, i 7 meter højde. Ungerne hoppede i vandet, fra broen og havde det fint. Jeg fik handlet
lidt mad, og hævet Euro, fik købt en flaske Kaptajn Morgan rom, da den gamle flaske, af en eller anden grund, var tømt ;-) Jeg fik betalt, havnepenge 18 euro, og gik ned på stranden, hvor de havde alle de kendte tyske bænke/solhytter,
man kunne sidde i og nyde øl m.m. Jeg fik en øl, ved strandbaren, hvor der blev spillet reggae musik. Lidt ala caribien stemning, ville de sikkert prøve, at lave. Det var hyggeligt. og jeg nød solen, i det varme vejr hvor temp var
ca 28 grader.
Bådpladserne i Orth, på Fehmern.
11/9-16 Søndag Jeg stod tidlig op og fik luften hunden, og med det samme jeg var tilbage på båden, blev sejlene sat og så gik det elers mod fehmern, i Tyskland. Der er ca 45 sømil, så det ville tage
godt 10-12 timer, at sejle der til. Vinden var fin, og jeg kunne sejle butterfly sejlads, igennem det sydfynske ø-hav ned mod marstal, hvor jeg skulle mod sydspidsen af langeland. Det hel gik fint, og jeg nød at varmen var kommet til danmark.
Efter et par timers sejlads, mod Fehmern, flovede vinden lidt af så farten, var ikke så høj, men jeg havde god tid, da jeg bare ville lægge for anker lidt før havnen Ohrt, på fehmern. Men efter et par timer forsvandt vinden
helt, og jeg måtte starte motor. Jeg nåede hen til ankerpladsen, ved 21 tiden, men efter en vejrudsigt, ville det begynde, at blæse frø Ø i løbet af natten, og så ville jeg ligge rigtig skidt, med bølge m.m.
Så jeg besluttede, at sejle ind til Orth. Ankom 21:30, men der var ingen pladser, så jeg lå mig ved molen, over ved havnekontoret. ved ikke om jeg må ligge der, men jeg var træt efter 14 timers sejlads. Jeg gik en lille tur, og
fik mig en rom og cola. Så gik jeg i seng.
S/Y Lille a, for anker ved Bøjden
Fredag d. 9/9-16 Jeg startede i Årøsund, med at pakke båden, og kom ret hurtigt afsted. Jeg sejlede ned mod Bøjden ( færgehavnen SW Fyn ), hvor jeg ville lægge for anker. Det gik fint, og sejlene,
trak fint i et par timer, men så blev der modvind, og da der var blevet mørkt, besluttede jeg at tage sejl ned, og sejle det sidste stykke for motor. Jeg ville ind til ankerbugten, men da der var lavvandet, kunne jeg ikke komme helt ind, og havde
også svært ved, at se om der var noget fiskegrej, som jeg helst ikke skulle sejle ind i. Sejlet 18 sømil. Lørdag d. 10/9-16 Jeg sejlede i gummibåden, med min lille el-motor, ind på stranden, for
at lufte min lille hund Fie. Den elsker at leje i vandkanten, selvom den ikke er meget for at svømme. Jeg sejlede tilbage til båden, og var egentlig meget glad for den lille el-motor, da det ikke var så bøvlet som med den gamle benzinmotor.
Jeg satte sejlene, og fik hevet anker op og sejlede afsted, uden at starte motor. Jeg havde vind ind fra S-Ø og det var vældigt fint, indtil jeg skulle syd over, så jeg kom til at krydse en del på vej til Lyø. Henning og
Connie fra Fyn, skulle jeg mødes med på Lyø, men inden der var gået et par timer, kom de drønende forbi i deres X-Yatch, med ca. dobbelt fart af, hvad jeg kunne præsterer;-) Jeg ankom til Lyø, og fik en
fin plads, ved siden af Henning. Der var maden allerde klar, på deres båd, så jeg blev inviteret over til rejemadder, og en dejlig kold øl. Senere gik vi op i byen, hvor vi nød solen et par bajers tid. Vi fik sludre om den tur
de er ved at planlægge til Gran Canaria, næste år. Kunne være sjovt at komme med dem på noget af turen. Jeg fik tilbuddet, så det vil jeg overveje. Jeg fik sagt farvel til Henning og Connie, og et par gæster,
de havde med. Jeg sejlede til Avernakø, hvor jeg lå for anker igen, i en fin lille bugt. Fik igen luftet Fie, og nød aftensolen.
2016, er året hvor der ikke skal holdes så meget ferie. Det er blevet til lidt sejlads uge i 27 med min kæreste Birgit. Vi var en tur i Tyskland, og det gik godt, dog med dårligt vejr. Ligesom alle andre sejlere
i 2016. Jeg havde haveri i maj måned, og har brugt foråret og lidt af sommeren til at få båden sejlklar igen. Her inden august starter, er båden 99% i orden igen. Mangler ny generator, og vindmølle regulator.
Har fået nye batterier, ladeapperat, ledninger, starter, converter, køleskab, samt meget andet. Så nu skal der sejles i stort set alle weekender, indtil vinteren sætter ind.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|